RenteMax

RenteMax er til dig, som ønsker et fleksibelt lån med en lav variabel rente og samtidig vil sikre et renteloft i en aftalt periode.

Du kan vælge, at renteloftet skal gælde til juli 2023 eller juli 2028. Når renteloftet udløber, får du et nyt renteloft, som typisk gælder i 5 eller 10 år. Hvis renten rammer renteloftet, men senere falder igen, vil renten på dit lån automatisk også falde. 
Løbetiden på lånet er maksimalt 30 år, og lånet kan fås med en eller flere perioder uden afdrag i op til 10 år i alt.

Med et RenteMax-lån får du desuden:

  • typisk en lav rente og dermed en lav ydelse i forhold til et lån med fast rente.

  • variabel rente, der justeres automatisk hvert halve år, så du får en lavere ydelse, hvis renten falder – og en højere, hvis den stiger.

  • mulighed for at ændre lånets løbetid, fx hvis du er steget i løn og ønsker at bruge din lønstigning på at nedbringe gæld i boligen.

  • mulighed for at vælge afdrag til og fra, hvis din økonomiske situation tillader det.

LånetypeVariabelt forrentet obligationslån
Antal terminer4 terminer
Lånets løbetid1-30 år
AfdragsfrihedMulighed for afdragsfrihed i op til 10 år i lånets løbetid
FriværdibeskyttelseRenteMax giver en beskeden beskyttelse af friværdien
Rente og renteloft
Renten på lånet fastsættes på baggrund af CIBOR6M tillagt et rentetillæg, som betaling for renteloftet.
Renteloftet er gældende i op til 10 år. Hvis renten når renteloftet, men senere falder igen, vil renten på dit lån også falde automatisk.
Ved renteloftets udløb fastsættes nyt rentetillæg og renteloft med udgangspunkt i det aktuelle renteniveau.
Indfrielse
RenteMax10 er konverterbart til kurs 105, dvs. at lånet har en indfrielseskurs, der maksimalt kan blive 105. Ved kurser under 105 vil ekstraordinær indfrielse altid ske ved indlevering af obligationerne bag lånet, dvs. opkøb i markedet til markedskursen.
RenteMax5 er inkonverterbart. Ekstraordinære indfrielser sker til markedskurs.
Begge lån kan i forbindelse med refinansiering opsiges til kurs 100 med to måneders varsel.
Udbetaling af lån, hvor kursen er over 100Hvis kursen på tilbudstidspunktet er over 100, og du får lånet udbetalt til en kurs over 100, vil kursgevinsten være skattepligtig på udbetalingstidspunktet. Låneomkostninger kan modregnes i kursgevinsten.

 

Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungere

Vi bruger også cookies til statistik og til at udvælge og vise det mest relevante indhold for dig og andre. Du kan fortsætte med at bruge vores side som altid, hvis du accepterer at vi bruger cookies. Hvis du klikker videre på siden, accepterer du vores brug af cookies.